21 års erfaring i dækbranchen!
Firmaet ejes og drives af mig, Jes Jakobi Ougaard. Ud over salg og montering af dæk er firmaet også transportfirma, hvor jeg kører intern post, diverse undervisningsudstyr/materialer og bøger mellem de forskellige afdelinger for en stor uddannelsesinstitution på Sjælland. Deraf tiderne i dækforretningen, som så ligger efter min kørsel, altså sen eftermiddag og aften, ligesom jeg udfører dæksalg/service i weekenderne efter aftale.
Altså når du typisk også er hjemme og har tid….
Jeg har tidligere været ansat i Søværnet og i Militærpolitiet. Senere var jeg en årrække i det civile politi, dels i København og dels i Køge. Efter 16 år i politiet gik jeg i 1997 ind i dækbranchen, hvor jeg blev ansat hos et stort landsdækkende dækfirma. Der gik ikke længe inden jeg indså potentialet og fordelene ved selv at importere dæk og fælge, og jeg valgte derfor at starte mit eget firma op i 2001. Jeg havde i starten sideløbende job hos en række andre firmaer i dækbranchen, men jeg har siden helliget mig mit eget firma på fuld tid.
Igennem årene har jeg solgt alt fra trillebørdæk til traktordæk, og jeg er altid klar til at finde en løsning til netop dit dæk-behov!
Mit speciale er også Motorcykel dæk. På grund af min egen store interesse for motorcykler, har jeg gennem de senere år udviklet indkøbs kontakterne til motorcykeldæk, således at jeg i dag kan skaffe stort set ALLE fabrikater af motorcykeldæk og til meget konkurrencedygtige priser.
Min monteringslinie på værkstedet er blandt andet blevet udvidet med en Hoffmann elektronisk afbalanceringsmaskine specielt til motorcykel hjul.